Zell am See med virksomheden

Soft adventure eller ski i Zell am See, Østrig

Toget kører via Hamborg ned til Alperne – enten som dagtog eller som nattog, alt efter afgangsdag og efter jeres ønsker. Ved ankomst til Østrig er der en kort transfer til Zell am See, hvor værelser står klar på jeres valgte hotel – f.eks. Hotel Stadt Wien, som tilbyder dejlige rummelige værelser, lokal mad som både tilfredsstiller vegetarer og kødspisere, en pragtfuld ny spa afdeling, god stemning og mødelokaler efter behov.

I og omkring Zell am See er der masser af aktivitetsmuligheder, som selvfølgelig varierer alt efter sæson. Om vinteren er skiløb og andre sne-aktiviteter selvfølgelig oplagt. Området er kæmpe stort, da Zell am See til sæsonen 19/20 er blevet udvidet med et link til området Saalbach Hinterglemm. På andre tidspunkter af året, er her cykling i alle afskygninger, vandring og trekking i bjergene, gastronomiske muligheder (både mad og vin), golf – og i nogle år også sommerski på Kaprun gletscheren. Desuden tilbyder Zell am See om sommeren mange forskellige vandaktiviteter, da søen Zeller See ligger lige ved byen.

Priseksempel for gruppe på 15 personer med dagtog t/r., ophold på Hotel Stadt Wien i 3 nætter inkl. halvpension og mødefaciliteter – men uden aktiviteter: fra kr. 5.200 pr. person ved ophold i delt dobbeltværelse.

Zell am See og Hotel Stadt Wien

Den Grønne Rejse
Siljangade 1
DK-2300 København S
M: +45 53 83 32 10
E: rejsgroent@dengroennerejse.dk

Rejsegarantifonden nr. 3207
CVR: 40722017

Generelle betingelser

Hvad kan vi gøre for dig?