Yoga-retreat – Villa Fjordhøj

Yin Yoga med Mette Peoples fra d. 7. juli til d. 11. juli – 2021

På dette Retreat får du mulighed for at give dig selv omsorg, indre ro og nærvær. Du får 5 dage med fokus på ro og genopladning og vidunderlig, uforstyrret natur og skønne omgivelser med udsigt over vandet. Disse dage vil give dig indre og ydre styrke til at stå stærkere både mentalt og fysisk i hverdagen. Vi vil bruge saunagus til at rense yderligere ud samt vandet og naturen som nærværs-hjælpere.

Yoga og Mindfulness

Yin yoga er for alle, og er primært siddende og liggende stræk, som holdes i 2 – 4 minutter af gangen. Vi arbejder med bindvævet, som udgør ca. 70 % af vores krop. Er du stresset, syg eller på anden måde overbelastet, så påvirkes bindevævet, og det er med til at svække fordøjelsen, udrensningen, søvnen og immunforsvaret.

Effekten af Yin yoga og ’mindfulness’ er velvære, god nattesøvn, mentalt overskud samt en følelse af indre ro. Når Yin yogaen kombineres med en ’mindful’ praksis med fokus på åndedrættet samt saunagus, vil du hurtigt opnå afslapning, udrensning og opladning.

Yin yoga forbedrer din fleksibilitet og skaber mere bevægelsesfrihed i kroppen. Den løsner op omkring hofter, bækken, nakke, skuldre og tæer. Igennem vejrtrækningen masseres kroppens bindevæv, og gør det elastisk og hydreret. Yin yoga kan forebygge og hele skader og understøtter kroppens fordøjelse, udrensning og søvn – og den beroliger nervesystemet. Yin yoga afhjælper stress, angst og depression. Livskraften vil strømme friere og kraftigere efter dette retreat.

Retreat program (Programmet er fleksibelt og kan ændres dagligt alt efter behov. Tider er ca.-tider)

Onsdag d. 7/7

Ankomst mellem kl.16 og 17 og indkvartering.

Kl. 17 – 19 velkomst og grounding med Yin Yoga og Mindfulness

Kl. 19 aftensmad

Kl. 20.30 aften yoga med fokus på god søvn

 

Torsdag d. 8/7

Kl. 08.00 – 09.30 Yin yoga og Mindfulness

Kl. 09.30 brunch

Kl. 12 – 13 saunagus

Kl. 14 eftermiddagssnack og pause med mulighed for at nyde naturen, læse en bog eller tage en lur

Kl. 15.30 – 17.30 eftermiddags Yin Yoga og Mindfulness

Kl. 18.30 aftensmad og hygge

 

Fredag d. 9/7 (fordybelse og formiddag i stilhed)

Kl. 08.00 – 09.30 Yin yoga og Mindfulness

Kl. 09.30 brunch

Kl. 11.00 – 14.00 Yoga m.m. i den romerske sauna.

Kl. 14 eftermiddagssnack og pause med mulighed for at nyde naturen, læse en bog eller tage en lur

Kl. 18.30 aftensmad og hygge

 

Lørdag d. 10/7

Kl. 08.00 – 09.30 Yin yoga og Mindfulness

Kl. 09.30 brunch

Kl. 12.00 – 13.00 saunagus

Kl. 14 eftermiddagssnack og pause med mulighed for at nyde naturen, læse en bog eller tage en lur

Kl. 15.30 – 17.30 eftermiddags Yin Yoga og Mindfulness

Kl. 18.30 aftensmad og hygge

 

Søndag d. 11/7

Kl. 08.00 – 09.30 ønske yoga

Kl. 09.30 brunch

Kl. 10.30 afslutning og tjek-ud

Mette Peoples

Du vil blive undervist af Mette Peoples, som er uddannet Yin-yogalærer og ’mindfulness’ instruktør. Med blidhed, nærvær og stor ro guider Mette dig ind i stillingerne. For Mette hænger Yin-yoga og ’mindfulness’ sammen, og hun bruger en ’mindful’ tilgang i sin undervisning. Mette har afholdt flere retreats både i Danmark, Grækenland og Marokko.

Vil du vide mere om Mette så kig på www.peoplesspirits.com

Om instruktøren: Mette har undervist i yoga og meditation siden 2016. Mette har en stor passion for at bruge moderjord til healing, og hun bruger naturlige bæredygtige olier i sin undervisning. Mette er desuden gus-mester, og har en stor viden omkring oliernes effekt på kroppen og psyken.   Mette har en baggrund som folkeskolelærer.

Priser i enkeltværelse

Priser i dobbeltværelse

Villa Fjordhøj og yoga

Udtalelser fra tidligere deltagere:

”Mette er en super engageret yogalærer.”

”Yin yogaen er fantastisk. Min ryg og lænd er blevet blød og jeg har fået ro på stressen.”

”Jeg har fået ro på krop og hoved og føler mig fyldt op.”

”Jeg glemte at tage antidepressiv medicin. Havde ikke brug for den”

”Dejligt samvær, stjernestunder. Fantastisk ro. Forkælelse – og så meget lyst til at dyrke endnu mere Yin yoga.”

 ”Jeg er top glad for hele turen. Mette du er så god til at se de individuelle behov. Man føler sig set og hørt.”

VIGTIG INFORMATION OMKRING CORONA/COVID-19: Alle leverandører er 100 % på forkant med situationen, og har taget alle forholdsregler, så myndighedernes retningslinjer overholdes.

Vil du med på retreat?
Kontakt Den Grønne Rejse på tlf. 53 83 32 10 eller på mail rejsgroent@dengroennerejse.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Den Grønne Rejse
Siljangade 1
DK-2300 København S
M: +45 53 83 32 10
E: rejsgroent@dengroennerejse.dk

Rejsegarantifonden nr. 3207
CVR: 40722017

Generelle betingelser

Hvad kan vi gøre for dig?