Weekend i Thy – Nr. Vorupør

Forlænget weekend i Thy

Tag med til Thy og få en både grøn og bæredygtig naturoplevelse i vidunderlige omgivelser. Her er I med til at gøre en aktiv grøn indsats for vores fælles klima og klode.

Vi tilbyder en forlænget weekend i Thy – nærmere betegnet i Nr. Vorupør – med Vesterhavet som den ene nabo og Nationalpark Thy som den anden.

Turen går fra torsdag d. 11/6 til søndag d. 14/6

Program
Torsdag: Afrejse med DSB fra København kl. 15.56. Mulighed for påstigning andre steder på turen mod Snedsted i Thy, hvor toget ankommer kl. 21.06. Der skiftes i Struer undervejs. Fra Snedsted kører vi i bus til Nr. Vorupør, hvor vi ankommer ca. kl. 21.30.

Indkvartering foregår i mindre hytter på campingpladsen eller i ferielejligheder i ‘downtown’ med kig ud over Vesterhavet. Både hytter og lejligheder er udstyret med soveværelse(r), køkken og badeværelse.

Fredag: Egen tid i Nr. Vorupør og Thy. Her er mange muligheder for aktiviteter lige fra leje af mountainbike til surf undervisning på stranden og i havet. Eller også tid bare til en måske tiltrængt fridag i skønne omgivelser med hygge og højt til loftet.

Lørdag: Vi mødes på stranden foran Nordsø Akvariet kl. 10. Herfra går turen med Julie (grundlægger og indehaver af ‘Strandet’ og ‘EvenThy’) først langs stranden for at finde og indsamle plastic og andet affald. Efter et par timer langs stranden slutter turen hos strandet.lab, hvor Julie vil fortælle om hendes arbejde med at rense Thys strande for plastic, og om hvordan den indsamlede plastic genanvendes. Herefter er der et par timer på egen hånd, inden alle mødes igen hos strandet.lab, for at vandre ud i Nationalpark Thy, hvor der er planlagt en tur af ca. 1,5 times varighed. Efter vandring rundt i den smukke natur samles alle omkring bålet, for at spise et skønt måltid tilberedt over flammerne.

Søndag: Egen tid om formiddagen og med tid til at checke ud fra enten hytte eller lejlighed. Afgang fra Nr. Vorupør kl. 14.00 med bus til Snedsted, hvorfra toget afgår kl. 14.45. Ankomst tilbage til København kl. 20.03. Igen skiftes i Struer undervejs.

 

Priser med flg. inkluderet:
– Transport med tog (og lidt bus) fra København H. til Vorupør t/r. inkl. pladsreservation
– 3 nætters ophold i enten hytte eller lejlighed
– Sengelinned og håndklæder
– Deltagelse i strandrens lørdag med efterfølgende rundvisning og workshop på ‘strandet.lab’. Sandwich, vand, kaffe og te sælges efter endt workshop (sandwich + drik til kr. 50)
– Bidrag til strandet.lab’s projekter
– Vandretur i Thy Nationalpark lørdag med ‘EvenThy’ afsluttende med mad over bål
– Slutrengøring i både hytter og lejligheder
– Parpris (2 voksne) fra: kr. 5.400 i hytte/kr. 6.600 i lejlighed
– Vennepris (4 voksne) fra: kr. 9.200 i hytte/kr. 9.800 i lejlighed
– Familiepris (2 voksne + 2 børn u. 12 år) fra: kr. 7.600 i hytte/kr. 8.800 i lejlighed
– Enkelte lejligheder har plads til både 5 og 6 personer. Kontakt os for priser og plads. Også hvis I ønsker at køre til Thy selv i jeres egen bil.

Generel information
Opholdet i Thy er, som beskrevet, i enten hytter eller i lejligheder. Hytterne ligger på campingpladsen i Vorupør med direkte adgang til stranden. Lejlighederne ligger i Vorupørs ‘downtown’ på den lille vej Havstokken, og ligger med direkte udsyn over Vesterhavet. Hytterne på campingpladsen er ganske nye, men er ikke specielt store. Dog med fin plads til en familie med f.eks. 2 mindre børn, som sover på en hems. Lejlighederne er ganske store, og findes også i modeller med plads til både 5 og 6 personer. I både hytter og lejligheder er der køkkenfaciliteter.  Derfor er der ikke indeholdt nogen forplejning i opholdet, bortset fra middag over bål ifm. vanding i Nationalpark Thy (samt mulighed for at købe sandwich efter workshop i strandet.lab). I byen findes gode indkøbsmuligheder samt restauranter i gå-afstand fra både campinghytter og Havstokken (maks. ca. 1 km.).

 

 

STRANDET er en lille miljøvirksomhed, der arbejder for at sætte fokus på plastforurening. Deres primære aktivitet er at indsamle plastikaffald, der skyller i land langs den jyske vestkyst, specielt i Thy. I Nr. Vorupør har de etableret STRANDET.Lab, et havplastlaboratorium hvorfra de formidler viden om havplastforurening, og hvor de genanvender havplast til nye produkter som bl.a. nøgleringe, covers til telefoner og finner til surfboards. Hvert år ender 8 – 10 millioner tons plastaffald i verdenshavene, og er også en stor udfordring langs vestkysten. Alene her strander ca. 1.000 tons plast årligt. Det skæmmer strandene og er til gene og fare for dyrelivet i og omkring havet.

EVENTHY planlægger og arrangerer vandreture i Nationalpark Thy, som igennem millioner af år er skabt af havet, vinden, sand og salt. Det er Danmarks første og vildeste nationalpark. Og alle er vilde med den! EvenThy hjælper jer på ‘eventhyr’ i Danmarks smukkeste vildmark. Med EvenThy får I en unik og lokal oplevelse, hvor I bliver sendt ud i naturen, uden at I skal bekymre jer om alt det praktiske. Der er indkøbt lokale råvarer og jeres madpakke er smurt, kaffen er lavet og der gjort klart til mad over bålet.

Den Grønne Rejse samarbejder med WESTWIND, som tilbyder alt inden for vandsport, og kysterne i Thy er verdensberømte for deres bølger og vind. WESTWIND tilbyder udlejning og undervisning i surf, windsurf, kitesurf og SUP (stand-up-paddle). Kontakt os, hvis du ikke vil gå glip af denne enestående mulighed, for at lære noget nyt eller lære mere …

Andre aktiviteter i Nr. Vorupør: Dem er der mange af, hvis ikke man bare vil nyde den omkringliggende natur og den uendelige strand. Hjemmefra kan vi booke/reservere (udover ovenstående hos WESTWIND) cykler, mountainbikes eller ridning. Læs mere her og få inspiration til dine dage i Thy: https://www.visitthy.dk/

VIGTIG INFORMATION OMKRING CORONA/COVID-19: Alle leverandører er 100 % på forkant med situationen, og har taget alle forholdsregler, så myndighedernes retningslinjer overholdes. Det gælder både ifm. transporten til og fra Vorupør, det gælder selve opholdet og det gælder dagen med strandrens. Afhængigt at deltagerantal KAN der forekomme ændringer i programmet, så alle forskrifter overholdes hele tiden. Det håber vi på forståelse for, hvis det måtte blive tilfældet.

Vil du med?
Hvis du vil høre mere om turene eller gerne vil bestille en tur, så kontakt Den Grønne Rejse på tlf. 53 83 32 10 eller på mail rejsgroent@dengroennerejse.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

NYHEDSBREV

Ja tak,

Den Grønne Rejse
Siljangade 1
DK-2300 København S
M: +45 53 83 32 10
E: rejsgroent@dengroennerejse.dk

Rejsegarantifonden nr. 3207
CVR: 40722017

Generelle betingelser

Hvad kan vi gøre for dig?