Motorhome i Europa

Hele året

Europa

7+ nætter

Motorhome

Total frihed på 4 hjul. Her er der ingen andre end jer selv, som bestemmer, om I skal dreje til højre eller til venstre. Om I vil ud til vandet eller om I vil op i bjergene. Eller om I vil begge dele. Valget er helt og holdent jeres eget. Lej og kør afsted hjemmefra (fra Malmø/Trelleborg som er tætteste udlejningsstation ift. Danmark) eller tag toget ud og lej et sted ude i Europa. I bestemmer selv …

Sommer i Skandinavien eller Europa

Med et motorhome er det ligetil – I kører derhen, hvor I gerne vil. Nordpå eller sydpå. Eller vest eller øst. Europa ligger åben, og det er jer selv, som beslutter hvor turen skal gå hen.

Et motorhome er den ultimative frihed for hele familien. I kører når I har lyst. I stopper når I har lyst, og hvis I vil blive en dag mere et skønt sted, så gør I det. Melder sulten sig, så stopper I bare et smukt sted, spiser og nyder udsigten, inden turen går videre ud ad landevejen.

Alle motorhomes kan køres med almindeligt B-kørekort, og de er ikke større end de let kan manøvreres rundt, selv midt inde i store byer. Og alle er udstyret med navigation, så ingen behøver sidde med et kort i skødet, og ikke helt have styr på hvor der skal drejes. Bilerne kommer i flere størrelser fra de små til bare 2 personer og op til de større med hele 6 sovepladser. Bilerne leveres udstyret med køkkengrej, sengetøj, håndklæder m.v. – og hvis I booker hos Den Grønne Rejse leveres alle biler med BBQ (dog ikke i Kroatien og Spanien), campingstole og bord samt slutrengøring. Kontakt os, og lad os finde den – for jer – rigtige løsning.

interiør på et motorhome

Et eksempel på indretning i et motorhome

Udlejning

Vi tilbyder motorhomes på følgende destinationer:

  • Sverige: Malmø/Trelleborg eller Stockholm
  • Norge: Oslo, Trondheim, Tromsø eller Evenes (Narvik og Lofoten)
  • Kroatien: Zagreb
  • Frankrig: Nantes
  • Spanien: Barcelona, Madrid eller Malaga
  • Storbritannien: Chester eller Glasgow/Edinburgh

Udlejning i Malmø/Trelleborg (eksempel)

Pris for udlejning af van med 2 sovepladser: fra DKK 16.800

Pris for udlejning af van med 6 sovepladser: fra DKK 24.600

Det er vigtigt at kontrollere ens egen forsikring, når man skal leje et motorhome. Priserne kan variere en del, og den afhænger meget af, hvor godt ens egen forsikring dækker. Ring for yderligere information.

Inkluderet

Én uges leje t/r fra Malmø/Trelleborg (pickup på Hyllie station ved Malmø)

Sengetøj, BBQ og campingsæt (udendørs stole og bord)

Ubegrænset km

Navigation

Slutrengøring

Lovpligtige forsikringer

Generel information

Alle rejser kan – indtil videre – afbestilles op til 30 dage inden afrejse. Dette uden spørgsmål eller krav om dokumentation for sygdom eller andet fra vores side. Indenfor 30 dage før afrejse er vores normale betingelser gældende.

Skulle en destination eller et område gå til ‘rød’ på Udenrigsministeriets hjemmeside, vil vi aflyse en given rejse og med det samme tilbagebetale evt. indbetalte beløb.

Klar til at rejse grønt med os?

Privatlivsindstillinger

Den Grønne Rejse ApS indsamler ingen personidentificérbar data på dig som besøgende, men når du bruger enkelte features på vores hjemmeside skal du give os og vores tredjeparter (Mailchimp, Google og Zapier) lov til at opbevare og håndtere dine oplysninger midlertidigt. Er det i orden?

Læs vores generelle privatlivspolitik