Jule-miniferie og nytårstur til Berlin

Nov - Dec

Tyskland

4+ nætter

Hotel

Nu kan der bookes jule-miniferie og nytårstur til Berlin.
Lulu Guldsmeden står klar til at tage imod.

Berlin efterårsferien

Togturen

Nu er der mulighed for at booke en jule-miniferie eller nytårstur til Berlin og nyde stemningen og de mange julemarkeder i byen. Læs om transportmulighederne nedenfor.

Jule-miniferie

Jule-miniferie i Berlin i november og december. Man kører med dagstog med DSB og DB (Deutsche Bahn). Mulighed for påstigning i København, Odense eller Kolding, med skift i Hamburg inden ankomst til Berlin. Dagene er fleksible og man bestemmer selv, om man vil være afsted 4 dage over en weekend, som i vores priseksempel nedenfor, eller om man vil afsted midt på ugen eller i flere eller færre dage. 

Nytårstur

En nytårstur kan gøres med Snälltåget med direkte nattog i egen liggekupé. Afgang fra Høje Taastrup station tirsdag. d. 28. december kl. 23.06 og ankomst Berlin Hbf d. 29. december kl. 8.58.

Hjemrejsen er mandag d. 3. januar kl. 20.58, igen i egen liggekupe. Den sene afgang giver mulighed for at bruge hele mandagen i byen. Ankomst til Høje Taastrup station tirsdag d. 4. januar 6.20.

Ud- og hjemrejsedage med Snälltåget er faste. Hvis man ønsker en nytårstur med andre rejsedage, kan turens sagtens gøres med dagstog med DSB og Deutsche Bahn. Her vil man have et enkelt skift i Hamburg inden man kommer til Berlin. Se vores priseksempler nedenfor. 

Hotel Guldsmeden Lulu

Det bæredygtige hotel Guldsmeden Lulu ligger midt i pulserende Berlin i nærheden af Tiergarden og Brandenburger Tor. Faktisk fuldstændigt perfekt og i gå-afstand til mange af de spændende og interessante steder, som Tysklands hovedstad byder på. Her er historie, shopping og gastronomi lige om hjørnet.

Hotellet bidrager til miljømæssig bæredygtighed så meget som de kan. Her bliver genbrugt og brugt glas-sugerør, vintage møbler, bæredygtige materialer som egetræ, rattan og bambus, vifter i loftet til at reducere energiforbruget, møbler og boutique stentøj fra Bali og økologiske produkter til badeværelserne.

Og selvfølgelig er her cykler, så man kan cykle byen tynd.

Mange typer værelser

Guldsmeden Lulu har 81 værelser, og ligger i en gammel ejendom fra 1850’erne. Her er mange slags værelser at vælge imellem. Almindelige dobbeltværelser, større dobbeltværelser – og også store familieværelser med op til 5 senge. Og endda også værelser med egen gynge, som alle, der bor i disse værelser, er mega begejstrede for.

På Guldsmeden Lulu er der en masse kærlighed for alle detaljer. Alle værelser har trægulve, vintage lænestole, unikke kunstværker, havskaller, håndlavede lamper fra Bali, bæredygtige egetræsmøbler og marokkanske fliser og skønne, økologiske produkter på badeværelserne.

Hotellet har en dejlig gårdhave, hvor man kan slappe af og nyde lidt fred og ro.

Julemarkeder

Fra d. 22. november og i hele december finder du over 50 forskellige julemarkeder i Berlin. Nogle af dem ligger så tæt, at de nærmest smelter sammen. 

Julemarkedet på Gendarmenmarkt er et af de smukkeste og mest populære markeder i Berlin i juletiden. Her er en blanding af kunsthåndværk, souvenirs og julepynt og selvfølgelig mad og drikke. 

Alexanderplatz er kendt for sit store traditionelle julemarked. Her finder man også skøjtebane og markedet ligger kun et stenkast fra julemarkedet ved Det Røde Rådhus. 

Hvis man er nysgerrig på tyskerne ‘take’ på det skandinaviske, kan man besøge det skandinaviske julemarked “Lucia marked” ved Kulturbrauerei, hvor der bl.a. serveres svensk glögg.

Corona regler i Tyskland

Vi gør opmærksom på, at Tyskland i øjeblikket har indført G2-corona-regler. Det betyder, at man enten skal være færdig vaccineret mod COVID19 eller være rask efter smitte med COVID19. Man skal vise dokumentation på dette på restauranter, hoteller, indendørs seværdigheder, og også på de udendørs julemarkeder. Et gyldigt coronapas er det letteste og sikreste bevis på, at man opfylder de lokale G2-regler. 

JULE-MINIFERIE i Berlin - 'fra-pris-eksempler' - 2.-5. december 2021

Single

1 voksen

Kr. 4.900

Dagstog t/r. fra København H til Berlin Hbf. med skift i Hamburg (mulighed for påstigning i Odense og Kolding)

3 overnatninger i 'Standard Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

Par

2 voksne

Kr. 6.700

Dagstog t/r. fra København H til Berlin Hbf. med skift i Hamburg (mulighed for påstigning i Odense og Kolding)

3 overnatninger i 'Standard Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

Familie

2 voksne og 2 børn under 14 år

Kr. 8.200

Dagstog t/r. fra København H til Berlin Hbf. med skift i Hamburg (mulighed for påstigning i Odense og Kolding)

3 overnatninger i 'Family Superior Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

NYTÅRSTUR til Berlin m. Snälltåget - 'fra-pris-eksempler' - 28. december 2021 - 4. januar 2022

Par

2 voksne

Kr. 12.000

Direkte nattog t/r. mellem Høje Taastrup og Berlin i egen liggevognskupé på Snälltåget

Afgang fra Høje Taastrup d. 28/12-21 kl. 23.06 og ankomst samme sted d. 4/1-22 kl. 06.20

5 overnatninger i 'Standard Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

Familie

2 voksne og 2 børn under 14 år

Kr. 13.800

Direkte nattog t/r. mellem Høje Taastrup og Berlin i egen liggevognskupé på Snälltåget

Afgang fra Høje Taastrup d. 28/12-21 kl. 23.06 og ankomst samme sted d. 4/1-22 kl. 06.20

5 overnatninger i 'Family Superior Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

NYTÅRSTUR til Berlin m. dagstog - 'fra-pris-eksempler' - 28. december 2021 - 2. januar 2022

Single

1 voksen

Kr. 8.600

Dagstog t/r. fra København H til Berlin Hbf. med skift i Hamburg (mulighed for påstigning i Odense og Kolding)

5 overnatninger i 'Standard Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

Par

2 voksne

Kr. 7.800

Dagstog t/r. fra København H til Berlin Hbf. med skift i Hamburg (mulighed for påstigning i Odense og Kolding)

5 overnatninger i 'Standard Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

Familie

2 voksne og 2 børn under 14 år

Kr. 10.200

Dagstog t/r. fra København H til Berlin Hbf. med skift i Hamburg (mulighed for påstigning i Odense og Kolding)

5 overnatninger i 'Family Superior Room' på Lulu Guldsmeden, Berlin.

Klar til at rejse grønt med os?

Blandet information

Transporten med Snälltåget foregår i liggekupeer, som KUN sælges som hele kupeer. Dvs. at man køber sin ‘egen’ kupe, uanset hvor mange man rejser sammen. Dette pga. den øjeblikkelige situation med corona/COVID-19. I en kupe kan der være op til 6 personer. Hvis det ønskes, kan man godt købe en kupe til bare 1 eller 2 personer, men man betaler stadig for en hel kupé.

Antallet af ledige pladser og priserne hos DSB og Deutsche Bahn ændre sig hele tiden. Derfor må priserne i priseksemplerne ovenfor opfattes som vejledende frapriser. Kontakt os med jeres ønsker til rejsedag og vi regner en pris ud til jer.

På hotellet er der mange typer værelser , og der er mange forskellige familie- og parsammensætninger. Kontakt os og lad os regne ‘din eller jeres’ pris ud, hvis du eller I gerne vil afsted på grøn tur til Berlin.

En stor fordel ift. transporten og opholdet i Berlin er, at toget ankommer til Berlin om morgenen og afgår om aftenen. Så med 4 nætter på hotellet får man reelt 5 fulde dage i skønne Berlin.

Lulu Berlin ligger ca. 3 km. fra Berlin Hauptbahnhof. Hvis man går turen ad den mest direkte rute, så kommer man forbi Rigsdagen, Brandenburger Tor, det store mindesmærke for de dræbte jøder under 2. verdenskrig samt Potsdamer Platz. En hel sightseeingtur i sig selv. Hvis man ikke vil gå, så kører busrute M85 direkte fra banegården til hotellet, og har afgang ca. hver 10. minut.

Alle leverandører er 100 % på forkant med udviklingen og situationen, og har taget alle forholdsregler, så myndigheders retningslinjer overholdes.

Den Grønne Rejse forudsætter, at alle gæster er klar over, at COVID-19/corona ikke er udryddet, og fortsat er en faktor, som påvirker mulighederne for at indrejse og opholde sig i forskellige lande.

Det er alle gæsters eget ansvar, at de opfylder de indrejseregler, som de enkelte lande eller regioner fastsætter. På den baggrund kan Den Grønne Rejse ikke holdes ansvarlig, hvis man som gæst bliver nægtet indrejse pga. manglende bevis for overholdelse af gældende indrejseregler (f.eks. til lande med krav om vaccination, hvis man ikke er vaccineret). 

Opdateret 11. november 2021

Alle rejser kan – indtil videre – afbestilles op til 30 dage inden afrejse. Dette uden spørgsmål eller krav om dokumentation for sygdom eller andet fra vores side. Indenfor 30 dage før afrejse er vores normale betingelser gældende.

Skulle en destination eller et område gå til ‘rød’ på Udenrigsministeriets hjemmeside, vil vi aflyse en given rejse og med det samme tilbagebetale evt. indbetalte beløb.

Privatlivsindstillinger

Den Grønne Rejse ApS indsamler data om din adfærd på vores side med Google Analytics, og når du bruger enkelte features på vores hjemmeside skal du give os og vores tredjeparter (Mailchimp, Google og Zapier) lov til at opbevare og håndtere dine oplysninger midlertidigt. Er det i orden?

Læs vores generelle privatlivspolitik