Grøn skiferie i Østrig

Dec - Apr

Østrig

7+ nætter

Hotel

Midt i de østriske alper ligger Zell am See og Hotel Stadt Wien. Hotellet ligger fantastisk og er gennem mange generationer blevet drevet af familien Kerbl, som stadig styrer tingene. Det er de gode til, også på den grønne facon, og med Snälltoget kommer du direkte fra Danmark til Østrig hele vinteren.

 

Den grønne rejser grøn skiferie

Hotel

På Hotel Stadt Wien er atmosfæren naturlig og hyggelig i bedste alpestil. Hotellet ligger perfekt mellem de snedækkede bjerge ved Zell am See. Det er et skønt område at stå på ski i, men stedet giver også rig mulighed for naturvandringer i vinterlandskabet, skøjteløb mv. Hotellet en stor wellness-afdeling og mange legemuligheder for børnene. Bjerget og pisterne ligger i hotellets baghave, og byen og søen er ca. 500 m. nede af vejen.

Værelser

Hotellet har 57 værelser. Her finder du alt fra det store og rummelige familieværelse, til det lille hyggelige dobbeltværelse. Alle værelser er indrettet med fokus på moderne komfort kombineret med alpin charme. Skriv jeres ønsker til værelser, når I booker. Så finder vi den løsning, der passer bedst til jer.

Forplejning  

Jeres rejse er med halvpension inkluderet, og I kan nyde morgenmaden og aftensmaden ved jeres faste bord i restauranten. Her finder I et klassisk østrigsk køkken med en kæmpe morgenmadsbuffet fyldt med masser af sunde og lokale råvarer. Aftensmåltiderne er på samme måde sunde og lavet fra grunden med de bedste lokale råvarer. Hver aften starter med en stor grøn buffet med alt hvad hjertet begærer. Herefter kan I bestille en af dagens hovedretter, og som prikken over i’et der hver dag en stor dessert- og isbuffet til dem med en søde tand.

Nyd grøn skiferie i Østrig
Smukke pister på grøn skiferie med Den Grønne Rejse
Den grønne rejser grøn skiferie

Ski

Hotel Stadt Wien ligger lige udenfor centrum af Zell am See – ca. 400 m. fra liften ‘CityXpress’. Der er et busstoppested umiddelbart foran hotellet, hvis man gerne vil transporteres de 400 m., eller hvis man vil starte sin skidag oppe i bunden af dalen. Mulighederne er mange. Man kan også gå direkte op på pisten fra hotellet, hvis man hellere vil det. Om eftermiddagen foregår det hele blot i omvendt rækkefølge, når man skal retur til hotellet. Desuden tilbydes skileje direkte fra kælderen under hotellet. Lettere bliver det ikke.

Liftkort

Hotellet har licens til at udstede liftkort til området, og I køber dem direkte kort i receptionen. Når I køber her, kan I købe til præcis de dage, som I har brug for. I får kortene udleveret med det samme, uden at skulle forlade hotellet. På den måde er I hurtigt klar til pisterne.

Priseksempler på liftkort i højsæsonen: Voksen 6 dage: 302 EUR, voksen 8 dage: 356 EUR, barn 6 dage: 151 EUR og barn 8 dage: 178 EUR.

Andre aktivitetsmuligheder 

På hotellet er der en stor udendørs og opvarmet swimmingpool og en tilhørende wellness-afdeling, hvor det er muligt at booke forskellige sauna-oplevelser og massage. Ude i naturen har man bl.a. mulighed for at skøjte, deltage i naturvandringer eller slædeture i vinterlandskabet.

Bæredygtighed

For nogle år siden gennemgik hotellet en større renovering af både værelser, reception, bar, swimmingpool og restaurant. Samtidig blev der tænkt i vandbesparende tiltag og installeret solceller på taget af hotellet. Solcellerne giver i dag strøm nok til opvarmning af poolen og alm. brugsstrøm på hotellet. Hotellets restaurant har stor fokus på grønne retter tilberedt med lokale råvarer. 

Togrejsen

Du kan selv vælge, om du vil rejse med dagstog eller nattog. Den Grønne Rejse har booket kupeer hos Snälltoget, hvor rejsen foregår i egen liggekupé, så du kan sove i toget, og være klar til at stå på ski, når du ankommer. Toget kører fra Danmark (Høje Taastrup, Odense eller Kolding)  fredag eftermiddag/aften, og ankommer til Zell am See lørdag morgen. Hjemad kører toget igen fra Zell am See lørdag aften, og ankommer retur til Danmark (igen Høje Taastrup, Odense eller Kolding) søndag formiddag/middag. I Zell am See bliver I hentet på stationen og kørt de ca. 750 m. til hotellets hoveddør. Lettere bliver det ikke …

Priseksempler familie - uge 7

Familie-pakke - m. direkte nattog

2 voksne + 2 børn under 12 år i familie-værelse

Kr. 43.700

Direkte nattog fra Høje Taastrup til Zell am See t/r.

7 overnatninger på Hotel Stadt Wien

8 dage på ski

Halvpension på hotellet

Familie-pakke - m. dagstog (2 skift)

2 voksne + 2 børn under 12 år i familie-værelse

Kr. 33.100

Dagstog t/r. Danmark og Zell am See, med skift i Hamburg og Wörgl

7 overnatninger på Hotel Stadt Wien

6 dage på ski

Halvpension på hotellet

Priseksempler familie - uge 10

Familie-pakke - m. direkte nattog

2 voksne + 2 børn under 12 år i familie-værelse

Kr. 38.500

Direkte nattog fra Høje Taastrup til Zell am See t/r.

7 overnatninger på Hotel Stadt Wien

8 dage på ski

Halvpension på hotellet

Familie-pakke - m. dagstog (2 skift)

2 voksne + 2 børn under 12 år i familie-værelse

Kr. 31.200

Dagstog t/r. Danmark og Zell am See, med skift i Hamburg og Wörgl

7 overnatninger på Hotel Stadt Wien

6 dage på ski

Halvpension på hotellet

Der kører dagstog til Zell am See hver dag hele vinteren igennem. Snälltoget kører kun direkte i ugerne 5 – 11, begge uger inklusiv. Priser på hotel og transport varierer hen over alle vinterugerne. Kontakt os med jeres specifikke ønsker om datoer og antal personer, så finder vi den rejse, der passer bedst til jer.

Klar til at rejse grønt med os?

Generel information

Alle leverandører er 100 % på forkant med situationen, og har taget alle forholdsregler, så myndighedernes retningslinjer overholdes.

Alle rejser kan – indtil videre – afbestilles op til 30 dage inden afrejse. Dette uden spørgsmål eller krav om dokumentation for sygdom eller andet fra vores side. Indenfor 30 dage før afrejse er vores normale betingelser gældende.

Skulle en destination eller et område gå til ‘rød’ på Udenrigsministeriets hjemmeside, vil vi aflyse en given rejse og med det samme tilbagebetale evt. indbetalte beløb.

Privatlivsindstillinger

Den Grønne Rejse ApS indsamler data om din adfærd på vores side med Google Analytics, og når du bruger enkelte features på vores hjemmeside skal du give os og vores tredjeparter (Mailchimp, Google og Zapier) lov til at opbevare og håndtere dine oplysninger midlertidigt. Er det i orden?

Læs vores generelle privatlivspolitik