Grøn og aktiv ferie i Østrig

Maj - Okt

Østrig

7+ nætter

Hotel

Grøn transport, grønt hotel og masser af grøn natur at boltre sig i. Hvis I ønsker jer en grøn og aktiv ferie, er Zell am See og Hotel Stadt Wien lige noget for jer!

Grøn og aktiv ferie i Østrig tæt ved den store smukke sø
Grøn og aktiv ferie i Østrig sjov i poolen
Grøn og aktiv ferie i Østrig med spa

Hotel

På Hotel Stadt Wien er atmosfæren naturlig og hyggelig i bedste alpestil. Hotellet ligger perfekt mellem de smukke bjerge og søen ved Zell am See, og er en perle for jer, som ønsker jer en grøn og aktiv ferie i Østrig. Gennem mange generationer er hotellet blevet drevet af familien Kerbl, som stadig styrer tingene. Det er de gode til, også på den grønne facon.

Værelser

Hotellet har 57 værelser. Her finder I alt fra det store og rummelige familieværelse, til det lille hyggelige dobbeltværelse. Alle værelser er indrettet med fokus på moderne komfort kombineret med alpin charme. Lad os vide hvad I ønsker, så finder vi den løsning, der passer bedst til jer.

Forplejning  

Jeres rejse og ophold på Hotel Stadt Wien er med halvpension inkluderet, og I kan nyde morgenmaden og aftensmaden ved jeres faste bord i restauranten. På hotellet finder I et klassisk østrigsk køkken med en kæmpe morgenmadsbuffet fyldt med masser af sunde og lokale råvarer. Aftensmåltiderne er på samme måde sunde og lavet fra grunden med de bedste lokale råvarer. Hver aften starter med en stor grøn buffet med alt hvad hjertet begærer. Herefter kan I bestille en af dagens hovedretter, og som prikken over i’et, er der hver aften en stor dessert- og isbuffet til dem med en sød tand.

Wellness og Swimmingpool

På hotellet er der en stor udendørs og opvarmet swimmingpool og en tilhørende wellness-afdeling, hvor det er muligt at booke forskellige sauna-oplevelser og massage.

Grøn og aktiv ferie i Østrig med smuk udsigt
Grøn og aktiv ferie i Østrig cykeltur
Grøn og aktiv ferie i Østrig Hotel Stadt Wien
Grøn og aktiv ferie i Østrig bådtur
Grøn og aktiv ferie i Østrig med skøn mad
Grøn og aktiv ferie i Østrig cykeltur i bjergene

Aktiviteter i området 

Zell am See ligger i delstaten Salzburgerland. Området er kendetegnet ved sine smukke bjerge og skønne natur. Det er stedet for jer, som elsker at være aktive i naturen. 

Fra hotellets baghave kan I kan vandre direkte ud i de imponerende bjerge. Eller I kan tage en cykel (måske en mountainbike?) og komme langt rundt hele i Zell am See-Kaprun regionen. Temperaturene kommer let op på 25-30 grader om sommeren, og et friskt dyp i Zellersøen er et ‘must’, når I kommer retur fra vandring eller cykeltur. Den store, smukke sø byder på mange aktiviteter ud over badning. Man kan booke sejlture eller leje robåde samt windsurfing eller stand up paddle boards (SUP). Områdets floder og vandfald kan udforskes på guidede ture med canyoning og rafting.

Summer Card og Mobility Card

Når I bor på Hotel Stadt Wien, får I ved ankomsten et Summer Card og et Mobility card. Et Summer Card giver jer en række rabatter til aktiviteterne i Zell am Zee-Kaprun området. Summer Cards hjemmeside giver et godt overblik over, hvor I kan opnå rabat, men er også et godt sted at samle inspiration, når I planlægger jeres rejse. 

Se og læs mere om Summer Card her.

Med Mobility Card får I 100 % gratis offentlig transport rundt i Zell am See-Kaprun på jeres ferie. Regionen kan udforskes komfortabelt og gratis med al offentlig transport fra 1. maj til 31. oktober. 

Se og læs mere om Mobility Card her.

Bæredygtighed

For nogle år siden gennemgik hotellet en større renovering af både værelser, reception, bar, swimmingpool og restaurant. Samtidig blev der tænkt i vandbesparende tiltag og installeret solceller på taget af hotellet. Solcellerne giver i dag strøm nok til opvarmning af poolen og alm. brugsstrøm på hotellet. Hotellets restaurant har stor fokus på grønne retter tilberedt med lokale råvarer. 

Togrejsen

Rejsen til Zell am Zee kan gøres med både dagstog og nattog. Transporten mellem hotellet og stationen i Zell am See står hotellet for. De henter og bringer ved hhv. ankomst og afgang. 

Hvis I tager dagstoget fra Danmark om morgenen, kan I være i Zell am See samme aften. Turen tager knap 16 timer med skift i Hamburg, München og Wörgl. Der er mulighed for påstigning i København, Odense eller Kolding, og vi arrangerer tilslutning fra alle andre steder i kongeriget. 

I har også mulighed for at rejse med nattog på dele af rejsen. Hvis I tager fra Danmark om eftermiddagen, kan I være i Zell am See om formiddagen næste dag. På denne rejse har I også mulighed for påstigning i København, Odense eller Kolding, og der er også mulighed for tilslutning fra alle andre stationer. Rejsen har skift i Hamburg og Wörgl, og det er på denne strækning, I kører med nattoget. Der er mulighed for både kupeer med liggepladser eller ‘rigtige’ sovekupeer.

Fra-priser - højsæson sommer

Single

1 voksen i dobbelt værelse

Kr. 16.000

Se mere info nedenfor.

Par

2 voksne i dobbeltværelse

Kr. 19.600

Se mere info nedenfor.

Familie-pakke

2 voksne + 2 børn under 12 år i et Family Superior Room

Kr. 26.100

Se mere info nedenfor.

Fra-priser - forår og efterår

Single

1 voksen i dobbelt værelse

Kr. 13.200

Se mere info nedenfor.

Par

2 voksne i dobbeltværelse

Kr. 16.800

Se mere info nedenfor.

Familie-pakke

2 voksne + 2 børn under 12 år i et Family Superior Room

Kr. 23.700

Se mere info nedenfor.

Klar til at rejse grønt med os?

Inkluderet

Togrejse t/r. mellem Danmark og Østrig i liggevogn

Transfer mellem stationen i Zell am See og Hotel Stadt Wien

7 nætter på Hotel Stadt Wien

Halvpension på hotellet

Zell am See/Kaprun Summercard og Mobility Card

Generel information

Som beskrevet ovenfor, så kan man rejse til Østrig og Zell am See med både dags- og nattog. Ovenstående priser er baseret på nattog med liggevogn inkluderet. Langt de fleste togrejser går via Hamborg, München og Wörgl, men der findes også rejser, som f.eks. springer München over og går direkte fra Hamborg til Wörgl. Enkelte forbindelser går via Salzburg.

Kontakt os for oplysninger om mulighederne for de datoer, som I ønsker at rejse på.

Alle priser er beregnet for ophold i højsæsonen mellem d. 2/7 og d. 29/8 2022.

OBS – hotellet holder lukket fra d. 11/10 2022 og frem til starten af december 2022.

Læs alt om kortene og alle de muligheder det giver her i både by og på bjerg:

Se og læs mere om Summer Card her.

Se og læs mere om Mobility Card her.

Alle leverandører er 100 % på forkant med udviklingen og situationen, og har taget alle forholdsregler, så myndigheders retningslinjer overholdes.

Den Grønne Rejse forudsætter, at alle gæster er klar over, at COVID-19/corona ikke er udryddet, og fortsat er en faktor, som påvirker mulighederne for at indrejse og opholde sig i forskellige lande.

Det er alle gæsters eget ansvar, at de opfylder de indrejseregler, som de enkelte lande eller regioner fastsætter. På den baggrund kan Den Grønne Rejse ikke holdes ansvarlig, hvis man som gæst bliver nægtet indrejse pga. manglende bevis for overholdelse af gældende indrejseregler (f.eks. til lande med krav om vaccination, hvis man ikke er vaccineret). 

Opdateret 11. november 2021

Alle rejser kan – indtil videre og så længe COVID/corona stadig florerer – afbestilles op til 30 dage inden afrejse. Dette uden spørgsmål eller krav om dokumentation for sygdom eller andet fra vores side. Indenfor 30 dage før afrejse er vores normale betingelser gældende.

Ifm. en eventuel annullering af en rejse forbeholder Den Grønne Rejse sig ret til ikke at refundere beløb for pladsbilletter på de bestilte togafgange. Pladsbilletter refunderes nemlig ikke af togselskaberne ved annullering. Dette er gældende uanset corona eller ej.

Skulle en destination eller et område gå til ‘rød’ på Udenrigsministeriets hjemmeside, vil vi aflyse en given rejse og med det samme tilbagebetale evt. indbetalte beløb. I dette tilfælde også beløb for pladsbilletter.

Den Grønne Rejse anbefaler altid alle at tilkøbe en afbestillingsforsikring når en rejse bestilles. Dette skal gøres når rejsen bestilles, og kan ikke gøres ved en senere lejlighed. Køb afbestillingsforsikring hos Gouda her

Man kan købe rejse- og afbestillingsforsikring hos Gouda gennem Den Grønne Rejse. Læs mere om fordelene ved Goudas forsikringer, og hvordan man bestiller herunder. Goudas bookingsystem er nemt og overskueligt.

Afbestillingsforsikring

Det er en god sikkerhed at tegne en afbestillingsforsikring, når man booker en rejse. På den måde er man sikret sine penge retur, hvis uheldet er ude, og sygdom eller ulykke kommer i vejen for ferien. Husk at man kun kan købe afbestillingsforsikring sammen med bestilling af sin rejse. Når først rejsen er betalt (enten depositum eller det fulde beløb), kan man ikke længere tegne en afbestillingsforsikring. Når afbestillingsforsikring købes, skal man kende den endelige pris på sin rejse, da forsikringspræmien er en %-del af rejsens samlede pris.

Køb din afbestillingsforsikring her.

Rejseforsikring

Det er ikke alle, der har rejseforsikring i deres private forsikringspakke eller som en del af de forsikringer, som tilbydes via div.  kreditkort. Og det kan være meget forskelligt, hvad forsikringerne dækker. Gouda har landets bedste dækning, hvis man har brug for en rejseforsikring. Vær opmærksom på at de færreste rejseforsikringer dækker skiferie. Hos Gouda er det let at tilkøbe ski-tillæg, når man køber rejseforsikring. 

Alle rejsemål hos Den Grønne Rejse ligger inden for kategorien “EU/EØU”.

Køb din rejseforsikring her.

Privatlivsindstillinger

Den Grønne Rejse ApS indsamler data om din adfærd på vores side med Google Analytics, og når du bruger enkelte features på vores hjemmeside skal du give os og vores tredjeparter (Mailchimp, Google og Zapier) lov til at opbevare og håndtere dine oplysninger midlertidigt. Er det i orden?

Læs vores generelle privatlivspolitik